Miniton

Miniton 

Miniton på Vester Mariendalskolen
Om søndagen afholder vi Miniton for de mindste i tidsrummet: 9.30 – 10.30 på Vester Mariendals skolen, Stjernevej 5, 9200 Aalborg SV.

Kom og prøv træningen gratis i en måned, herefter koster det 600 kr. for sæsonen.

TRITON stiller træner og ketcher til rådighed. Hovedtræneren er Allan Mørch, som har mange års erfaring med træning af spillere fra de helt små børn til eliteudøvere.

Miniton 1

Miniton – leg med badminton

Miniton er leg, badminton og socialt samvær for børn i alderen 4-8 år, deres forældre og bedsteforældre. Børnenes udfordringer tilgodeses ved blandt andet at sænke nettet, bruge balloner i stedet for fjerbolde, korte ketcher og mange flere redskaber til at gøre det sjovt, lettere og lærerigt.


Hver weekend mødes de friske unger med deres dygtige trænere. Selv om det er lidt tidligt på dagen, får de som regel lokket enten far, mor eller bedsteforældre med, som så bliver kastet ud i rollen som hjælpetrænere. For de fleste af forældrene er Miniton også det første møde med badmintonspillet – og derfor også lærerigt for dem. Børnene, forældrene, bedsteforældrene og træneren hygger sig, samtidigt med at de kombinerer badminton med leg.

TRITON inviterer til Miniton der starter den 18. august.


 

Miniton 2 Miniton 3 Miniton 4