Velkommen til badmintonklubben Aalborg TRITON
I TRITON er vi vilde med badminton. Vilde med at dyrke vores sport i fællesskab. Vi sætter barren højt, når det gælder udvikling af både det sportslige niveau og det sociale sammenhold, som vi alle værner om. Vi varetager de mange opgaver i samlet flok. Det er i fællesskab, at gevinsterne høstes og de uforglemmelige minder skabes.
På tværs af aldersgrupper, niveauer og baggrund drives vi alle af at være en del af en klub, hvor vi værner om gode oplevelser og et stærkt sammenhold. Vi mødes som mennesker, hvor individuelle mål og handlinger skal nås indenfor fællesskabets rammer.
TRITON har 80 års fødselsdag i år. Det er vi stolte af. Vi er en klub, der har været med fra badmintonsportens spæde start. Vi har i tidens løb høstet store triumfer med både nationale og internationale mesterskaber for såvel ungdom som seniorer. Vi glæder os over fortiden, fundamentet for nutiden og grundlaget for fremtiden. Se nærmere om TRITON’s fremtidsplaner på:
Er du blevet interesseret i at blive en del af vores klub uanset alder og badmintonniveau, så kontakt endelig en af de mange kontaktpersoner du finder på vores hjemmesider under de forskellige kategorier.
Nyheder
CORONA NYT d. 10. dec. 20 (opdateret d. 26. januar 21)
På baggrund af det igangværende pressemøde med tilhørende restriktioner for en større del af Danmark herunder Aalborg kommune lukker Triton ned fra i aften og indtil videre frem til 8. februar (ny dato).
Vi vil følge op med mere nyt på et senere tidspunkt.
Vi må udvise både samfundssind og Triton-sind i den svære tid, og endnu engang holde samme hver for sig.
I må alle have en god jul og godt nytår – og passe på jeres selv og jeres kære.
På vegne af bestyrelsen
Claus Pedersen
Nyhedsbrev vedr. skærpede coronaregler i cafe Triton
Nyhedsbrev vedr. Coronaskærpelser
Køb en støttepakke
Vi er i Aalborg Triton som resten af Danmark ramt af Corona-krisen.
Derfor er det nu vi har brug for Jeres støtte, så der også i fremtiden bliver masser af god badminton – for store og små.
Køb en støttepakke og få en række fordele med i købet. Se mere om mulighederne her: Støttepakker