Holdkampe og turneringer

Holdkampe

TRITON tilmelder hvert år en række ungdomshold til holdturneringer. Ambitionen er at klubben er repræsenteret i alle årgange fra U9 til U17. Holdene fordeles og tilmeldes i forskellige rækker ud fra niveau. Det vil således som udgangspunkt altid være muligt at spille holdkampe på alle niveauer.

Tilmelding til turnering sker hvert år i september måned. Der er derfor vigtigt at give tilsagn om man har lyst til at deltage i holdkampe.

Ungdomstrænerne er ansvarlige for udtagelse af spillere til de forskellige hold.

Efterfølgende udpeges der en holdleder, som er ansvarlig for udfyldelse af holdsedler, indmelding af resultater og koordinere transport til/fra holdkampene. USU vil løbende være behjælpelig med råd og vejledning til disse opgaver.

Triton har i år tilmeldt

U09 Aalborg Triton 1              4 spillere Pulje 0901 – CT

U11 Aalborg Triton 1              4 spillere Pulje 1104 – CT

U13 Aalborg Triton 1               4 spillere Pulje 1321 – CT

U13 Aalborg Triton 2              4 spillere Pulje 1302 – CT

U15 Aalborg Triton 1

U17 Aalborg Triton 1

Individuelle turneringer

Det er muligt for alle uanset niveau at deltage i individuelle turneringer. Turneringerne bliver afholdt af klubber under DBF (Danmarks Badminton Forbund) eller DGI (Dansk Gymnastik og Idrætsforeninger).

BadmintonPlayer finder du også oversigt for turneringer. Sorter på årgang og niveau hvorefter mulige turneringer vil blive vist.

Man kan deltage i single, double og mixdouble til turneringerne. Det er børnenes/forældrenes ansvar at finde en makker til double og mixdouble. Er det ikke muligt at finde en makker, kan man altid tilmelde sig med ’x makker’, hvorefter man vil få mulighed for at få tildelt en makker fra en anden klub. På den måde opstår der nye venskaber på tværs klubberne.

Tilmelding til disse turneringer sker individuelt, og er dermed på eget ansvar. Det samme gør sig gældende for transport til og fra stævnerne.

Tilmelding

Tilmeldingen skal ske gennem badmintonplayer.dk.

Tilmelding til turneringer er for egen regning.

For at kunne tilmelde sig turneringer skal spilleren forinden have oprettet en spillerprofil på Badmintonplayer.

Nyttige links

Ny i badminton: badminton.freshdesk.com

Stævnetilmeldinger BadmintonPlayer.dk: badmintonplayer.dk

Åbne turneringer: badminton.freshdesk.com

Holdkampe og turneringer 1 Holdkampe og turneringer 2 Holdkampe og turneringer 3