10 gode råd til at komme godt i gang med badminton
Hjælp dig selv og dit barn til den bedste oplevelse med badminton.
Det er vigtigt, at dit barn har det sjovt og udvikler sig, når dit barn starter til badminton. Men der er meget at holde styr på, så vi vil altid gerne hjælpe.
Vi har samlet vores bedste råd, så du kan hjælpe dit barn til den bedste oplevelse med badminton – både til træning og turneringer.
Ti råd til forældre
Mød op i hallen – dit barn ønsker det
Støt alle – ikke kun dit eget barn har behov for ros
Respekter trænere – bland dig ikke i træningen/vejledningen undervejs
Kom kun med positive råd – ellers skal du tie stille!
Hjælp andre forældre til at få samme holdning
Opfordr dit barn til at deltage – pres ikke
Spørg ikke kun om resultatet – spørg om det var sjovt
Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke
Husk sund kost og vand – det giver ny energi til kampene
Tænk på, at dit barn spiller badminton – ikke dig!
Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op om initiativer. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv end lyst og engagement